Hos GRM Trapper A/S udfører vi også gelænder-reparationer eller helt nye gelænder-løsninger til gamle trapper.
Man ser ofte at der er gået på kompromis med gelænder-løsningerne på helt nye trapper. Gelænderet består måske udelukkende af helt lige stykker gelænder der enten ikke hænger sammen eller måske støder op til en lidt malplaceret stolpe.
Hos GRM Trapper A/S prøver vi at gøre det lidt bedre.
Vi synes at et trægelænder skal følge trappens løb. Visuelt er det også et meget flot syn at se et gelænder på 2 meter der krummer ganske svagt og ender med at dreje 180-grader rundt - måske samtidig med at det går opad.
Derfor udføres de fleste af vores trapper med gelændre hvor gelænderet udformes med de mest utrolige forløb. Vi mener at det giver trappen et helt andet udtryk når hånden kan følge gelænderet hele vejen op uden at blive afbrudt.
For at kunne tilbyde den helt optimale reparation af de originale gelændre har vi som regel den sjældne sydamerikanske araputanga maghoni på lager.
Kontakt os derfor også gerne for mindre gelænder opgaver.